img_0165

Så er jeg tilbage på Ubberen igen, og selvom meget er ‘som det plejer’ er det også et nyt hold. Jeg håber det her ophold bliver lige så godt som hold 49. Det bliver selvfølgelig aldrig det samme, for det er jo nogen andre mennesker.

Men allerede på P-pladsen blev jeg mødt af et kendt ansigt, Mathias fra hold 49 og det føltes ikke som om det var 3 ½ måned siden jeg sidst har set ham. På grund af påsken har det været en lidt underlig opstart hvor vi fra torsdag kørte på henover weekenden og så har vi haft en slags lang weekend i påsken. Vi har været lige knap halvdelen af holdet tilbage på skolen og vi har da også fået dyrket en masse motion med cirkeltræning, spinning, hockey osv.
Jeg har også været ude at løbe for første gang siden december og formen var ikke så dårlig som jeg havde frygtet den ville være, så jeg har sat et mål om at løbe 5km inden grundlovsdag. Og så må jeg se hvor langt jeg skal løbe på målsætningsdagen om 3 måneder.

Næste weekend skal jeg lige hjem og vende og besøge min mor. Og så kan jeg også lige få hentet nogen af de småting jeg har glemt og køre nogen flere ting til Sorø. At være herude på landet er bare så meget nemmere med en bil, så de 25000 jeg har smidt efter ‘the Millenium Falcon’ er sgu givet godt ud!

Påsken har været meget hyggelig, men det bliver også meget rart at komme igang med det rigtige skema imorgen. Bortset fra et fag der ikke blev oprettet pga for få tilmeldinger  har jeg fået opfyldt alle ønsker, så skemaet kommer til at se sådan ud:

Mandag: Basis Ernæring – Psykologi -frokost – biking/styrke
Tirsdag: Rød tråd – Ernæring i detaljen – frokost – intervalløb
Onsdag: Bogruppemøde/rengøring – retorik – frokost – cirkeltræning
Torsdag: Yoga – Funktionel træning – frokost – Biking
Fredag: Massage (hele formiddagen) – frokost – Natur-tur

Jeg får ikke TRX, for det ligger desværre lige oveni intervalløb, så det er det eneste fravalg jeg har måttet tage, men jeg overvejer lidt at anskaffe sådan en til at bruge om aftenen eller i weekenderne, og når det forhåbentlig snart bliver lunere i vejret er det jo oplagt at træne udendørs med den.

Reklamer