Sidste nat med kliken

Pyha. Det er tungt at skrive det her. Selvom jeg lige siden vi startede for lidt over 3 måneder siden har vidst at det ville slutte og at vi skulle hjem igen, så har det virkelig været hårdt at skulle sige farvel og på gensyn.
Til afslutningsfesten igår havde jeg fået den store ære at skulle holde elevtalen, og det er jeg virkelig stolt af, for det er et stort ansvar ikke bare at sætte ord på egne tanker og følelser, men også at gøre det på vegne af 70 andre. Jeg har også brugt rigtig meget tid og lagt en masse følelser i at få sat ord på det.

Statusdagen gik rigtig godt, jeg har ialt tabt 13,1 kg på opholdet, men hele 19,6 kg fedt, og oget min muskelmasse med 6,1 kg. Min fedt% er gået fra 41,7 til 29,9, og så er tallet for ‘visceral fat’ eller fedtet omkring organerne, som er en kæmpe risikofaktor i forhold til livsstilssygdomme gået fra 23 til 16, og det skal helst være under 13, så jeg er godt på vej til at være helt ude af farezonen. Endnu vigtigere er at jeg har det meget bedre mentalt, og er meget mere åben omkring mine følelser og ikke har nær så meget facade overfor andre mennesker mere. Det er svært at måle, men jeg er sikker på at andre kan se at jeg ikke bare har tabt mig og fået større muskler, men også er meget gladere og mere i balance.
Selvom jeg egentlig føler mig helt klar til at starte på studie allerede til februar står jeg fast på min beslutning om at udskyde studiestart til næste år, for jeg vil gerne have tid og ro til at få styr på flyntning til Sorø. Jeg er allerede gået igang med at søge lejlighed og er meget fortrøstningsfuld om at det nok skal lykkes. og så snart jeg har noget at flytte ind i bliver mit hjem gennem 19 år sat til salg. Det bliver selvfølgelig vemodigt at forlade Valby, hvor jeg virkelig har følt mig hjemme og vel tilpas, men det er også en del af min fortsatte rejse mod noget andet og bedre, så jeg har det fint med at sige farvel til Valby.

Til slut så er talen her. Den er jeg som sagt vanvittigt stolt af, og jeg fik også så mange positive tilkendegivelser fra både lærere og medkursister, og rigtig mange af dem sagde at den havde fået tårerne frem, og det gjorde den også hos mig da jeg læste den op, selvom jeg har læst den op for mig selv flere gange end jeg har tal på igennem den sidste uge. Jeg satte også først sidste hånd på den efter midnat dagen før

Kære venner.

Det er en kæmpe ære at stå her og forsøge at sætte ord på hvordan det har været at være en del af det fantastiske fællesskab som hold 49 har været. Vi har grint, grædt og svedt sammen. Vi har knyttet bånd på kryds og tværs af alder, køn, baggrund. Vi har været en del af hinandens liv på alle mulige måder og delt følelser, som vi knap nok tør dele med vores nærmeste derhjemme, og som nogen af os måske aldrig har haft sat ord på før i de sidste 3 måneder.

Det fællesskab vi har haft på hold 49 har været helt unikt, vi har ikke bare været der for hinanden. Nej, vores fællesskab har også rakt ud over højskolens rammer. Med indsamlinger til Kræftens Bekæmpelse og som kronen på værket vores julebanko hvor vi fik samlet over 18000 kroner ind til Julemærkefonden. Dermed har vi gjort vores til at børn med store problemer kan komme væk fra en træls hverdag med mobning, overvægt og andre problemer, og arbejde med sund kost, motion, bedre selvværd og personlig udvikling. Ikke ulig den proces vi selv har været igennem her i de sidste 3 måneder. Dét er noget jeg er meget stolt af at have været en del af, men uden Jer og Jeres netværks hjælp havde vi aldrig opnået det flotte resultat. Det er noget vi har gjort sammen. Noget vi ikke kunne have gjort alene.

Vi skal snart hjem til livet udenfor boblen, men ikke til det liv vi havde før. For selvom mange ting derude er de samme, så kommer vi ud i ’virkeligheden’ forandrede. At vi er mange kilo lettere er kun på overfladen, for den store forandring kan ikke altid ses med det blotte øje

Nogen af forandringerne vil vi måske først opdage efter et stykke tid, og andre ting vil det måske være andre der ser før vi selv er klar over dem. Nogen af os skal i gang med et helt nyt livskapitel, mens andre fortsætter livet i vante rammer. Men uanset hvad vores situation er, så vil vores liv være et andet nu end det var før. På grund af alt det vi har lært om os selv. Og på grund af alt det vi har lært hinanden. På grund af alt det vi har haft sammen, og sidst men ikke mindst på grund af det unikke fællesskab vi har skabt sammen.  Vi vil alle sammen bære en lille smule af hinanden og Ubberup Højskole med os i hjertet, og samtidig vil der være en del af os tilbage her på Ubberup Højskole.

Nu kommer den svære del af projekt livsstilsændring, for sofaen står sikkert stadig og venter derhjemme, men samtidig er vi også langt bedre rustet til at undgå både den og alle de andre fælder vores hjerner kan sætte op for os selv. Vi har lært fjenden at kende og set ham i øjnene. Og fremfor alt så har vi fået et stærkt hold i ringhjørnet. Nemlig hinanden. Vi skal alle sammen klappe os selv på skulderen for de store ting vi hver især har udrettet, men allermest fordi vi har gjort det sammen. Og selvom vi alle sammen har fundet ressourcer og styrker vi ikke anede vi havde, så tror jeg tror ikke nogen af os ville have opnået nær så meget alene.

At tage det sammenhold med hjem er måske det allersværeste når vi nu snart forlader Ubberup Højskole. Og det kræver en stor indsats, når vi ikke længere bor så tæt sammen som vi har gjort de sidste 3 måneder. Men jeg håber at vi alle sammen vil være med til at fastholde noget af det fællesskab vi har haft her de sidste 3 måneder. Husk at ingen af dem vi har delt de 3 sidste måneder med er længere væk end en SMS eller et telefonopkald.

Der er også nogen der fortsætter efter nytår, og for dem er julen jo kun et lille afbræk i processen for I skal jo tilbage hertil og starte i det nye fællesskab der starter i januar, nemlig hold 50. Og hold 50 skal selvfølgelig være noget andet, for det er nogen andre mennesker. Men jeg håber at de der fortsætter på hold 50 vil tage noget den ånd der har været på hold 49 med sig og dele den med de nye mennesker I skal til at dele hverdagen med fra januar. Og det ved jeg at I gør, for fællesskab er jo bare det hold 49 gør.

Så til slut vil jeg bare sige tak.
Tak for at I viste tillid
Tak for at I ville hinanden.
Tak for at I ville fællesskabet.

 Tak for at I kom med alt det der er Jer.

 

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s