6. uge på Ubberen

Så er vi igang med 6. uge. Det går fremad med mit vægttab, det blev til 1,4 kg til vejningen imorges, og dermed 6,5 kg ialt siden start, så jeg er i den grad på rette spor. Jeg er også begyndt at kunne mærke at noget af det tøj der sad lidt stramt sidder rigtigt igen og kan fx ikke holde mine jeans oppe ude bælte mere. Det er også meget godt, for det er efterhånden noget koldt at gå tur om morgenen, så det er rart at kunne lukke jakken og også trække vejret.

Elevforeningens bestyrelse var på Ubberen i weekenden, så jeg fik da lige hilst på nogen af dem jeg kender og var da også ude og gå en morgentur med Gustav.
Og ham og Betina stod også for det jeg allerede nu tør udråbe til ugens bedste underholdende indslag. Jeg fik nemlig en nødhjælpspakke fra dem indeholdende et glas Nescafe Gold, et Pige Special OG en DVD. Jublen ville ingen ende tage, og med det elendige trådløse internet der er her på skolen kan jeg sikkert lave masser af sorte penge på at leje mit blad ud!!

I rød tråd har vi arbejdet med netværk idag, men igen har vi ‘gamle’ kørt det for os selv og gået lidt mere i dybden. Og vi har også kunnet reflektere over hvordan vi har brugt netværket og forhåbentlig også lære lidt af hinandens erfaringer, det gav nogen gode diskussioner om både positive og negative oplevelser, og jeg fik da også åbnet øjnene op for nogen ting i mit eget netværk.

Allerede i næste uge er der midtvejsfest og ugen efter er er statusdag, så vi er faktisk snart halvvejs. Og i modsætning til mit første ophold hvor jeg syntes at midtvejsfesten var et forstyrrende element, så glæder jeg mig virkelig til den denne gang. Temaet er halloween, så jeg har også været på jagt efter noget kostume på loftet og fundet nogen rekvisitter, og så skal jeg også lige en tur i genbrugsbutikker og finde noget gammelt tøj der kan blive til noget uhyggeligt og skummelt……

Nåja, jeg var lige ved at glemme det nye skema:

Mandag:
Tour de Ernæring
Brug bolden -ikke boldspil, men forskellige øvelser med swissball o.lign
aquatræning i svømmehallen

Tirsdag:
Step/pump -kredsløbs og styrketræning, her er jeg maximalt motorisk udfordret på step-delen!
Rød Tråd – det psykologiske og mentale aspekt af livsstilsændring
Biking

Onsdag:
Bogruppemøde
Kor
Yoga

Torsdag:
Psykisk Førstehjælp hele formiddagen
Løb og løbeplanlægning

Fredag:
Sund mad i praksis hele formiddagen
Cirkeltræning

Til slut en tak for alle de opmuntrende ord og ‘likes’ der er på forskellige sociale medier. Det varmer om hjertet at vide at der sidder en masse mennesker derude som følger med på sidelinjen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s