5. uge på Ubberen

Tiden flyver når man har det sjovt. Vi er allerede i 5. uge på Ubberen og i næste uge er det efterårsferie. Næste uge er der så også nyt skema. Og midtvejsstatus er sgu også lige rundt om hjørnet.
Der er ialt røget 5,1 kg på de første uger, så mit vægttab går slet ikke så stærkt som på første ophold, men jeg er klart på rette kurs. Og mit fokus er også helt anderledes. Denne gang handler det meget mere om det mentale, selvom det selvfølgelig stadig er vigtigt med både vægttab og forbedring af den fysiske form. Jeg kan også tydeligt mærke på tøjet at der er sket en masse. Og jeg er også ret sikker på at der vil være sket en del med muskelmassen til midtvejsstatus. Konditionen har helt sikkert også rykket sig, jeg kan mærke at det går meget nemmere med at komme op ad trappen og at jeg går hurtigere.

I Rød tråd har der kørt et sideløbende spor for de ‘gamle’ altså os der har været på langt ophold før, og vi arbejder på en helt anden måde med den mentale forandringsproces. Det gør nok også at vi kan få lavet nogen mere effektive planer og strategier for hvordan livet udenfor højskoleboblen skal køre. Jeg kan også tydeligt se en masse fejl på mine planer fra første ophold, så de er skrottet helt. Det handlede alt for meget om at folk omkring mig skulle komme med løftede pegefingre og dunke mig i hovedet.
Sat på spidsen så var det ikke noget jeg gjorde for min egen skyld, men mere for at slippe for at få skældud, og det er fandeme ikke noget særlig godt motivationsbrændstof. Og da slet ikke noget der fungerer i længden.

Min  mor var på besøg i søndags og vi havde en hyggelig dag. Vi fik snakket om løst og fast og hun fik fyldt bilen op med æbler og valnødder fra den overflod der er på skolens frugttræer. Efter frokost var vi en tur inde i Kalundborg og jeg fik lige handlet lidt småting i Føtex og så var vi inde og se den helt unikke 5-tårnede kirke i Kalundborg. Et fantastisk bygningsværk med en spændende historie. Desværre var vejret lidt kedeligt, men vi havde en rigtig god dag.

Og så dukkede der også en gæst op idag. Dina, som jeg kender fra elevforeningen var til en samtale på skolen og spiste med til frokost og aftensmad, og vi nåede også at få en god snak om løst og fast over 3 spil backgammon. Og selvfølgelig også noget lummerhed og pruttejokes. Masser af pruttejokes!!

Og så sluttede dagen på allerbedste vis med fællessang rundt om klaveret. Der var arrangeret en sangaften hvor forstanderen fra den rytmiske højskole kom og akkompagnerede os til sange af Tim Christensen, Halfdan Rasmussen, Jens Rosendal, McCartney/Lennon mfl. At synge sammen med andre er altid dejligt, men klaveret højner det og der er også nogen sange som bare ikke fungerer særligt godt uden, fordi melodien er lidt svær.
Og heldigvis kommer han til endnu en sangaften, og det glæder jeg mig rigtig meget til.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s