3. uge på Ubberen, hvor skal vi hen du???

Jeg har sat nogen mål med mit højskoleophold, og et af dem var at jeg skulle prøve nogen former for motion og idræt af som ligger lidt udenfor komfortzonen, og igår fik jeg så prøvet kræfter med vandpolo i svømmehallen (efter Ubberup-regler, uden alle de beskidte tricks der er i ‘rigtig’ vandpolo). Det var virkelig hårdt og også hårdere end jeg havde forventet, og egentlig også ret sjovt. men jeg foretrækker den almindelige aquatræning/cirkeltræning i vand. Det havde jeg nok en fornemmelse af på forhånd, men nu kan jeg så så sige det på et mere kvalificeret grundlag og kan sætte endnu et kryds på listen.

Og hvad er det så for nogen motions- og idrætsmål jeg har sat? Udover at prøve nogen ting der ligger lidt udenfor komfortzonen, så er det meget konkrete ting som at kunne lave rigtige armstrækkere igen, at lave planken i halvandet minut, at kunne løbe 3 km.
Og så skal jeg en tur på 3 meter vippen i svømmehallen. Sidst jeg var deroppe måtte jeg tage trappen ned, og den skuffelse skal sgu vaskes af! Jeg har endelig lært at lave et korrekt hovedspring og føler mig meget bedre tilpas og mere ‘hjemme’ i vandet nu, så det skal nok også lykkes.
På badevægten vil jeg gerne smide 15 kg. Og efter 2. vejning idag er der røget 3,5 kg, så det er absolut indenfor rækkevidde. Det går ikke lige så stærkt som på mit første ophold, men udgangspunktet er heldigvis også et andet.

Det allervigtigste er dog at arbejde videre mentalt, bla. med at håndtere sorgen over tabet af min far. Jeg har reelt været i alarmberedskab al den tid han var syg og det har trukket dybe spor i alle aspekter af mit liv, så der skal jeg på en måde lære at leve mit liv igen.  For dem der ikke har været med fra start, så blev han syg i november 2008, og fik endelig fred i marts i år. Og samtidig starter der også et nyt liv efter højskolen med uddannelse, flytning og en ny start ude på landet (Sorø).

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s