Tilbage på Ubberen igen

Så er første uge på Ubberup Højskole vel overstået. Det var ellers planen at jeg skulle have været igang med uddannelse nu, men jeg har brug for et ophold til på Ubberup. Jeg har nogen personlige ting der er brug for at arbejde videre med, og så trænger jeg til at få kickstartet den sunde livsstil igen, efter at have været gået i stå henover sommeren.
Jeg har taget lidt på, og det er jeg selvfølgelig ikke tilfreds med, men hvad værre er så har jeg også stået i stampe med at røre mig. men nu er jeg tilbage på Ubberup og så kommer den sunde livsstil tilbage på sporet igen helt automatisk.

Mange ting ligner sig selv, men de har da rystet posen siden sidst og lavet om på strukturen af ugeplanen, nye spisestider, nye rutiner for rengøring og opvak, samt ændringer og justeringer af fagudbud. Så det bliver under alle omstændigheder et helt andet højskoleophold end første gang jeg var her, for lidt mindre end halvandet år siden. Og fremfor alt så er jeg et meget forandret menneske i forhold til dengang. 

Vi er 16 gengangere ud af ca 75, men ikke andre end mig fra hold 44, men der er da et par kendte ansigter fra opfølgningsugen og gensynsweekenden. Og selvfølgelig kender jeg jo også lærere, pedeller, kontorpersonale, og fremfor alt de vidunderlige skrappe og søde damer i køkkenet.

Jeg synes det har været  en rigtig god første uge og jeg synes allerede vi er blevet rystet godt sammen og taler meget på kryds og tværs og egentlig også er meget mere åbne end hvad jeg husker fra dt første ophold. Men det er sikkert også fordi jeg selv er meget mere åben og er tryg ved at lade facaden falde fra første dag.

Mit skema for de første 4 uger ser sådan ud:

Mandag
Tour de Ernæring – Power Yoga – Aquatræning

Tirsdag
Idehistorie – Rød Tråd – Thaibo/Styrke

Onsdag
Bogruppemøde – Retorik og argumentation – Biking

Torsdag
Sundhed, mad og måltidssociologi (hele dagen)

Fredag
Snakketøjet – Skræk! – Cirkeltræning

Jeg er selvfølgelig ude og gå hver morgen og der er jo også masser af mulighed for at røre sig om eftermiddagen, og selvfølgelig også i weekenderne.

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s