Bosei news

Det er en måned siden jeg sidst har skrevet noget, så det er vist på ide med en update. Tiden er bare fløjet afsted. Siden sidst er min fars urne blevet sat ned, og det er blevet et meget smukt gravsted. Og jeg kan kigge ned til det fra S-toget, så jeg kan mindes ham hver gang jeg besøger min mor. Det er en stor lettelse at min far har fået fred, og at vi ikke skal på plejehjemmet hver hang jeg er hjemme. Det er helt underligt, men også lækkert at kunne tage på udflugter med min mor når jeg er hjemme på besøg. Vi trænger også begge 2 til at komme ud og opleve noget andet end plejehjem.

På højskolen er Japanturen rykket tættere på og der er mindre end en måned til vi skal afsted, så jeg glæder mig helt vildt. Jeg synes også at jeg er begyndt at rykke på både styrke og kondition, og især på svømningen. I sidste uge filmede vi, så vi kan få noget feedback på vores teknik. Og så overvejer jeg at tage et sommerkursus på Gerlev Idrætshøjskole, nu hvor jeg har ‘lang sommerferie’ for første gang i mange år.

Sidste uge var der nogen af os der tog til Vejle Idrætshøjskole, hvor der var forskellige workshops. Torsdag var jeg til yoga og crossfit, og fredag var der trænng med elastikker og yoga. Alle workshops var gode, men den med elastikker var den bedste, der blev jeg virkelig inspireret og lærte en masse.

Igår var der arrangeret bustur til Sakura festivalen i København, men jeg havde egentlig siddet nok i busser i løbet af ugen og trængte også til bare at slappe af, så der sprang jeg fra. Næste uge er en kort uge pga helligdag, så jeg skal et smut til København. Der er arrangement for gamle elever og fest på højskolen, men det overlever jeg nok at gå glip af.

Det går også fremad med knivfremstillingen. Jeg er færdig med det knivsblad jeg fandt i bålpladsen, den skal bare slibes. Og så er jeg startet forfra med det knivsblad jeg havde købt. Det skaft jeg havde lavet af 2 forskellige stykket træ var ellers blevet rigtig flot, men det passede bare ikke til klingen, så der er jeg startet forfra og laver et skaft i bøg.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s