Afsked og ny begyndelse

Min far fik den smukkest tænkelige afsked på en af de første rigtige forårsdage med blå himmel og solskin. Kisten var prydet af hans FN-baret og medaljerne, og der var fanevagt fra ‘de Blå Baretter’. Der var mødt mange familiemedlemmer, venner og gamle såvel som nye naboer op for at sende ham afsted på den allersidste rejse, og præsten holdt en meget smuk tale som virkelig ramte plet med hvad min far har betydet for min mor og mig og om hvordan han levede. Og det er også det minde jeg vil bære videre med mig i livet. Om den kærlige og aktive far og mand der altid var der for os.

Selvom det føles som om jeg har taget afsked hver gang jeg har set ham de sidste mange år hvor han langsomt visnede bort var det en utrolig hård dag, men også en stor lettelse. Og til gravøllet blev der da også grint langt mere end grædt. Og sådan tror jeg egentlig også han ville have ønsket det. Min mor og mig har allerede talt om at vi nu skal ud på en masse udflugter og opleve noget andet end at sidde på et plejehjem. Selvom vi sørger skal vores liv jo også fortsætte, og især mit liv har været sat på pause i de år han har været syg, så det bliver en ny begyndelse for os begge. Og vi har jo heldigvis stadig hinanden.

Efter påske starter en ny skemaperiode på Bosei og der er nogen fag der slutter, mens der kommer andre til, bla. planlægning af Japanrejse, kost&sundhed, kunst og vand&wellness. Og så skal der fyres op under den fysiske træning med ‘health&fitness’ 3 gg/uge. Jeg fortsætter med svømning, outdoor, budo culture, samurai, japansk historie og japanske tegn.

Jeg tager hjem i påsken og skal selvfølgelig være sammen med min mor nogen af dagene, men regner også med at skulle være sammen med gode venner nogen af de andre dage. Og så skal jeg have min mountainbike med herned, så jeg kan komme ud på sporene i skoven, men også på nogen lidt længere udflugter i lokalområdet. Jeg har bla. spottet et par forladte huse der skal urbexes….

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s