Sorg og lettelse

Selvom vi selvfølgelig er knust over at have mistet min far var det en god dag jeg havde med min mor i mandags. Vi skulle reelt ikke andet end at tale med bedemanden, så det meste af dagen slappede vi bare af og fik snakket om løst og fast. Jeg tog tilbage til Bosei igen tirsdag, også for at komme tilbage til min ‘normale’ hverdag, og alle på højskolen har også været fantastisk søde og været der for mig når jeg har trængt til at tale eller bare til at få et kram. Min mor talte med præsten fredag, og jeg talte med hende igår. Og selvom det var en af de værste og mærkeligste telefonsamtaler i mit liv hjalp det alligevel at sætte nogen ord på hvad min far har betydet for mig, og hvilke værdier han har givet mig med i livet. De sidste år har vi ikke haft så meget kontakt til ham, så jeg ved ikke hvor meget han egentlig har opfattet af hvad jeg har fortalt om mine højskoleophold, men jeg er sikker på at han ville have fulgt interesseret med hvis han havde været mere frisk. Midt i sorgen er der også en stor lettelse over at han har fået fred, for det var ikke et værdigt liv han havde til sidst.

Bisættelsen bliver på onsdag fra Taastrup Nykirke, og det bliver den præst der er kommet på hans plejehjem der skal stå for gudstjenesten. Han ville helt sikkert også have sat pris på at der bliver fanevagt fra ‘de blå baretter’, for hans tid som FN-soldat gav ham nogen store oplevelser, både som ung, men især også som pensionist, hvor ham og min mor havde mange gode stunder som kustoder på museet i Frøslevlejren. Og jeg er glad for at jeg også nåede at besøge dem dernede, og få lov til at dele noget der betød en masse både for ham, men også for min mor. Det bliver en følelsesmæssig hård dag på onsdag, men vi skal også tage den bedst mulige afsked med ham, og han ville helt sikkert også ønske at vi fortsætter med vores liv og husker de gode stunder.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s