Klar igen!

Så har jeg fået min sidste kiropraktorbehandling for skulderen, og der er givet grønt lys for at jeg kan træne igen. Det har også drevet mig til vanvid at jeg ikke har kunnet lave noget, og at jeg havde en omgang forkølelse i sidste uge gjorde det da heller ikke bedre. Nu vender jeg så forhåbentlig tilbage til en mere ‘normal’ dagligdag. Det er da også dødkedeligt kun at kunne være med i de ikke-fysiske timer, jeg virkelig til at komme igang igen. Men jeg skal selvfølgelig ikke starte alt for hårdt ud, så det er bare om at huske hvad mester Ko sagde i de første uger: 70%! Og så er der også nyt om den udeblevne værelseskammerat, for han har brækket begge arme i et trafikuheld, så ham ser vi ikke noget til foreløbig.

Det der har holdt mig oven vande i de uger med ufrivillig træningspause har været bøger, og jeg har faktisk været gået lidt i stå med læsning i nogen år og har ikke rigtig kunnet tage mig sammen, men nu har jeg fået hul på bylden og har fået læst en ordentlig bunke bøger, og ikke bare stenet Netflix. Det er måske også et tegn på at min depression har det bedre.

De japanske udvekslingsstuderende ankom på Bosei i torsdags, men da jeg har været hjemme i weekenden har jeg ikke set så meget til dem. Vi blev dog formanet om at vi ikke måtte drikke dem under bordet.. Det har de unge mennesker forhåbentligt overholdt her i weekenden. Det er jeg ikke så sikker på at jeg selv vill have gjort for 20-25 år siden….Jeg har også tilmeldt mig Japanrejsen. Jeg havde egentlig på forhånd haft kig på Okinawaturen, men kulturrejsen matcher mine interesser bedre. Og så er der selvfølgelig også det at vi skal ud og køre med Shinkansen..

Nu hvor jeg har været hjemme i København har jeg selvfølgelig besøgt mine forældre. Min mor er jo heldigvis stadig frisk og rørig, selvom det kniber med hørelsen. Min far var lidt vågen, men han kan jo ikke sige noget, men han sanser helt sikkert at vi er der og rækker også nogen gange ud efter os og tager os i hånden, men ellers er det uforandret med ham. Han har da også været afsted på hospitalet et par gange med diverse infektioner og så har sonden også været stoppet, så alt er som det plejer for ham.

Jeg talte i telefon med Gustav i lidt over en halv time igår, og han er kommet godt igang i Sorø. Og det han berettede fra studiet har også kun bekræftet mig yderligere i at det er det helt rigtige valg for mig. Både med selve uddannelsen, men også at jeg skal til Sorø. Jeg glæder mig virkelig til at komme igang med at læse igen. Det er helt sikkert en kliché, men jeg føler at livet er genstartet igen, efter at have været sat på autopilot i mange år. Jeg glæder mig til at høre mere når vi ses til badmintonweekend på Ubberup om et par uger. Jeg skal jo ikke spille badminton, men glæder mig til at gense ‘mit andet hjem’ og til at mødes med nuværende og gamle elever og de lærere der har vagt i den weekend. Det plejer altid at være hyggeligt at komme tilbage, og det er også lidt underligt at tænke på at det kun er et år siden jeg selv var midt i det, og alle de ting der er sket i mit liv siden. Og selvom jeg var midt i en af de største forandringer i mit liv ville jeg ikke have kunne forestille mig hvor langt væk fra udgangspunktet den forandring ville tage mig.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s