Ufrivillig træningspause

Øv! Jeg er tvunget til en ufrivillig pause. Sidste onsdag mærkede jeg en skarp smerte i skulderen til livredning, mens jeg svømmede og måtte ‘humpe’ ind til kanten. Heldigvis blev der ikke brug for professionel livredningsassistance. Men jeg kunne godt mærke at der var noget galt, og var også bekymret for hvor alvorligt det ville være. Jeg skyndte mig at få en tid hos min kiropraktor, og efter lidt forhandling fik jeg også overbevist sundhedsforsikringen om at var det rigtige. Heldigvis havde kiropraktoren tid torsdag så jeg kunne få kigget på det. Så jeg måtte ud på den lange rejse med bus til Køge, S-tog til Ny Ellebjerg og bus igen. Kiropraktoren undersøgte skuldren og ultralydsscannede for at sikre sig at det ikke var en skade i leddet. Heldigvis viste scanningen at der ikke var noget alvorligt galt og at det bare var overbelastning. Han vred lidt i skulderen og tog fat i hovedet og fik fjernet de spændinger der sad i nakken. Med tilhørende væmmelige lyde, som alle der har fået behandling i nakke/ryg hos kiropraktor nok kan nikke genkendende til…..  Foreløbig har jeg fået besked på at holde skulderen i ro i 2-3 uger, men smerterne er heldigvis blevet mindre så jeg må bare være tålmodig. Jeg fik en behandling i mandags, og skal have een gang til på mandag, så jeg tager hjem igen næste weekend, selvom jeg egentlig havde regnet med at vente 3 uger, når jeg lige har været hjemme. På vej retur til Bosei lavede jeg lige et pitstop i Køge og fik en kop kaffe med min gamle ven og kollega Gustav og fik en snak om Ubberup, og selvfølgelig også om hans studiestart på Ankerhus. Det bliver rart nok at der er et kendt ansigt når jeg selv starter til september. Og han kommer også på besøg her på Bosei på et tidspunkt.

Ugens højdepunkt indtil nu har været at få besøg af min kusine Pia, der bor 20 km fra skolen i Vordingborg. Vi har egentlig aldrig haft så tæt et forhold, dels er der en aldersforskel på 6 år og dels har vi levet ret forskellige liv. Men de sidste par år har vi fået et tættere forhold og hun har også prøvet at tage en ny uddannelse som ‘voksen’ så vi har en masse lignende erfaringer og har gjort os mange af de samme overvejelser om livet og om at skifte spor uafhængigt af hinanden. Vi gik en lille tur i skoven inden det blev mørkt og havde en rigtig god samtale om alt mellem himmel og jord, og vi aftalte også at enten skal hun på besøg igen, eller også skal jeg en tur til Votdingborg og besøge hende mens jeg er på Bosei.

De af os der har bestilt ‘dobok’ til taekwondo har fået den idag,så derfor ærgrer det mig ekstra at jeg ikke kan træne med. det lyder måske lidt tosset, men det betyder rigtig meget at have den rigtige dragt eller ‘uniform’. Det gør altså bare noget ved en at man rent faktisk ser ud som en taekwondoudøver, og ikke bare står som en ‘turist’i noget tilfældigt joggingtøj. Det er så bare et ekstra incitament til at få skulderen iorden, og det svære er at have tålmodighed og ikke bare bide smerten i sig. Jeg skal bare huske at minde mig selv om at jeg har 24 uger her på Bosei, og at jeg nok skal nå det. 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s