Vinterbadning, svedtest og karaoke

Så er første ‘rigtige’ Bosei-uge overstået. På grund af introugen startede den dog først tirsdag, så vi er startet blødt ud. Med så mange mennesker samlet på eet stad er det næste umuligt at undgå at dele baktusser. Også selvom vi går i bad, vasker hænder, spritter hænder af i spisesalen osv. Så jeg har også døjet lidt med noget forkølelse, og har taget den lidt med ro i nogen af de fysiske fag, selvom det er mig meget imod at træde på bremsen. Mandag var reelt søndag, så vi startede med brunch fra 10-11 og derefter var der vinterbadning for de seje. Jeg prøvede det en enkelt gang sidste år på Ubberup, men nu er der jo is på vandet, og det gør det altså bare lidt sejere og mere ‘viking’! Og forhåbentlig kan vi gøre det til en fast ting hver weekend.

I Martial arts fitness startede vi første time med at lave den såkaldte svedtest, som er en 10-minutters test af kondition og muskelstyrke. Målet er selvfølgelig at forbedre sig, og testen kommer igen halvvejs i semesteret og selvfølgelig også til slut. Iflg Sensei Kayle er målet med timen at få en af os til at kaste op hver gang. Så er stilen ligesom lagt 😄👊. Jeg er klar! Jeg er jo ikke kommet her for at sidde og lave ingenting!

Japansk sprog og tegnene er virkelig en stor udfordring. Det er lang tid siden jeg har skullet  tilegne mig så meget stof der afviger så meget fra noget jeg kunne i forvejen, men det er også ret fedt at få lov til at bruge sin hjerne på den måde igen. Det er hårdt, men også enormt tilfredsstillende når der trods alt er noget der bliver siddende. Vi er på meget forskellige niveauer, nogen er totalt nybegyndere som mig, og andre har haft en del japansk før, men det bliver helt sikkert rigtig spændende. Og det bliver også rart at kunne en lille smule japansk på turen til Japan. Man får altid mere ud af at rejse hvis man kan bare et minimum af ord, som fx at sige ja, nej, tak, undskyld (hai, iye, domo arrigato, sumimasen). Og ellers kan jeg jo få genopfrisket hvad jeg lærte af at se Shogun i sin tid. I februar får vi japanske studerende fra Tokai University på udveksling på højskolen, så der skal der nok blive mulighed for at øve sig. Japansk historie og budo culture var også rigtig spændende. Det er jo dér min fascination af japansk kultur ligger: i det gamle Japan, og ikke så meget i nyere fænomener som manga, anime, cosplay, osv. 

Alt i alt er jeg tilfreds med mit fagvalg. Svømning var også virkelig udfordrende, men jeg er også sikker på at Jakup nok skal kunne forbedre min ret ringe svømmeteknik. Hvis jeg ligefrem kan tage livredderprøve vil det jo være fantastisk, men mindre kan helt sikkert også gøre det. Og det er absolut heller ingen skade til at få genopfrisket min viden om førstehjælp. Ugen sluttede med (indendørs) bueskydning i Outdoor, både efter skydeskiver og dyr (ikke rigtige dyr, bare rolig)

Imorgen venter Samurai, Yoga og Fysioterapi. Min fascination af Japan startede med Shogun og samuraier, så et eller andet sted er det jo nærmest grunden til at jeg er her. Eller i hvert fald en stor del af det. Fysioterapi kommer til at handle om ernæring, massage, skadesforebyggelse osv. Og så er der selvfølgelig også Yoga.

Igår havde vi karaokeaften. Naturligvis, for karaoke er jo er en japansk opfindelse. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har sunget karaoke, men det er nok 20 år siden ellere mere. Måske helt tilbage til dengang jeg var værnepligtig i Randers. Men i hvert fald nåede jeg at mishandle både Himmelhunden, Tørfisk, Space Oddity og Danger Zone (Top Gun-sangen) på det groveste…. Det var faktisk sjovere end jeg troede det ville være, men det tilskriver jeg det gode selskab her på Bosei. Det er sjovt så hurtigt man kan lære folk at kende på en højskole, selvom man knap nok kan huske deres navne, og jeg har bestemt ikke lært alle navne endnu. Og det er også ret utroligt hvor åbne vi er overfor hinanden på tomandshånd, selvom vi ikke engang nok har kendt hinanden i 2 uger. Det tror jeg ikke man kan opleve andre steder end på en højskole. Og den fortrolighed er også en af de ting jeg tænker tilbage på med glæde fra Ubberup.

Jeg får ikke læst så meget avis eller set/hørt nyheder udover hvad jeg lige ser på facebook, men udfra den smule der trænger ind i højskoleboblen kan jeg da se at verden udenfor virkelig er af lave. Hvis vi virkelig har de politikere vi fortjener ser det godt nok sløjt ud, for tonen er godt nok blevet temmelig modbydelig. Og der bliver sparket nedad som aldrig før. Ikke kun imod flygtninge og udlændinge, men mod alle udsatte grupper i samfundet. Og det er ikke kun regeringen og blå blok, for Socialdemokratiet lyder efterhånden mest af alt som om de vil være DF light. Så kære omkringliggende samfund: tag jer lige lidt sammen, så jeg kan holde ud at kommer derud igen engang……. 

 

Vikingen i sit rette element

 

  

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s