Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen!

Og imorgen starter hverdagen her på Bosei. Det bliver godt at få tidspunkter og rutiner ind på rygraden uden hele tiden at behøve at skulle dobbelttjekke. Skemaet kommer til at se sådan her ud, en tætpakket uge med masser af action, sved på panden og intellektuelle udfordringer

  
Introugen har gjort at det reelt har været søndag i Bosei-boblen idag pga introfesten igår søndag. Jeg gik tidligt i seng for jeg har haft lidt ondt i halsen og var iøvrigt også dødtræt. Jeg havde så bare glemt at vækkeuret stod på 06.30, så jeg fik uforvarende vækket et par naboer med luftalarmen… Sumimasen!

Søndag betyder så også at der er brunch kl 10, så jeg gik over i gymnastiksalen og kørte på kondicykel i en time for at få bacon-appetit. Jeg fik også en god seriøs snak med en af lærerne. Efter brunch kørte vi til Præstø havn og vinterbadede. Det prøvede jeg også sidste år på Ubberup, men det er lidt sjovere når der er is på vandet og man er flere mennesker. Det er så også en fin måde at gøre noget ved tømmermændene for dem der var lidt ramte ovenpå igår. Godt man ikke drikker (mere). Det fede ved vinterbadning er at træde over en grænse og gøre noget som både krop og hjerne siger er heeeelt forkert. Og så er det iøvrigt også sundt. Der var i hvert fald også lutter glade ansigter bagefter. Og så gik jeg også lige en tur til Præstø efter vi kom hjem fra vinterbadningen.

Men dagens absolutte højdepunkt var nu det håndskrevne brev fra min gode Ubberup-ven Michael. Det er altid noget særligt at få et håndskrevet brev, for så ved man at afsenderen virkelig mener det. Det rørte mig også dybt, så 1000 tak Michael, jeg glæder mig til at få besøg af dig på Bosei!!!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s